Kender du et arrangement som du mener er af interesse for beboerne kan du give os en besked, så sætter vi det på siden her.
 
 
det skal i se  
 
 
 
 
 
 
 

Omgivelserne/Events

Her er nogle oplysning om vores omgivelser. Vi bor jo i historiske omgivelser med nogle rigtig fine kulturelle tilbud. Her er bare et par stykker.
---------------------------------------

 Østre Anlæg

Parken er anlagt på en del af Københavns gamle voldterræn, ligesom Botanisk Have, Tivoli og Ørstedsparken. Der er mange monumenter og skulpturer at kigge på, og det er også muligt at beundre blomster og ænder på særlige tidspunkter af året. De to museer, Den Hirschsprungske Samling og Statens Museum for Kunst, fylder godt i Østre Anlæg.

  

24. september 2024
J.nr. 2024-0311847
Økonomiforvaltningen

Indre By Lokaludvalg mener, at M5 i hovedsagen er et infrastrukturprojekt til facilitering af byudvikling i Østhavnen: specifikt Lynetteholmprojektet (med en planlagt befolkning på 44.000 og 26.000 arbejdspladser) og Refshaleøen.
Miljøkonsekvensrapporten skal danne grundlag for fremsættelsen af et anlægsforslag for M5.
Vedtagelsen af en anlægslov for M5 i Folketinget forudsætter en offentlig høring i form af en miljøkonsekvensvurdering tillige med en §25-tilladelse ifølge miljøvurderingsloven. Når høringsresultatet er besluttet kan anlægsloven vedtages og en §25-tilladelse meddeles af Transportministeren og Borgerrepræsentationen.


Transportministeriet har meddelt, at Fingerplan 2019 og eksisterende fredninger kan sættes ud af kraft i form af en §25-tilladelse.
Af Fingerplan 2019 fremgår det, at delområder på Refshaleøen (på og ved Renseanlæg Lynetten) er udpeget område til virksomheder med særlige beliggenhedskrav, og andre typer arealanvendelse må ikke planlægges.
Af Fingerplan 2019 fremgår det også, at Østre Anlæg og Kastellet ligger i en grøn bykile af regional betydning. De er omfattet af fredninger.
Det er disse bestemmelser i Fingerplan 2019, som Borgerrepræsentationen og Transportministeren kan se bort fra, når en anlægslov er blevet vedtaget.
Konsekvenser af en realisering af M5 jf. Miljøkonsekvensrapporten
En stor trafikal påvirkning i form af tung lastbiltrafik:
-
Ca. 35.000 lastbilture pr. år fordelt over otte år.
-
Ved byggepladser en lastbil hver 3. til 4. minut.

Nedlæggelse af parkeringspladser for biler og cykler ved en række arbejdspladser i anlægsperioden. Det går specielt ud over parkeringspladser ved Hovedbanegården (30-40 bilparkeringspladser og 1.010 cykelparkeringspladser) og Østerport (50 bilparkeringspladser og 450 cykelparkeringspladser)
2/4
-
Lukning af vejstrækninger ved Hovedbanegården og Østerport Station
-
En række træer må lade livet.
-
Støjpåvirkninger i anlægsfasen vurderes at være store. Eksempelvis vil der ved byggepladsen Københavns Hovedbanegård opleves en støjpåvirkning ved husfacader på op mod 91 dB.
Lokaludvalget beder om at følgende undersøges
-
Trafikpåvirkningen og støjpåvirkningen i anlægsfasen i Indre By isoleret set.
-
Trafikpåvirkningen og støjpåvirkningen i anlægsfasen generelt og i Indre By isoleret set, hvis M5 bores fra Lynetteholm-området, så der ikke skal transporteres jord på lastbiler gennem byen til Lynetteholm.


Anlæg af skakt i Østre Anlæg
For at kunne etablere en skakt i Østre Anlæg vil der være behov for en opfyldning af den nordøstlige del af voldanlæggets sø. Vedtagelsen af en anlægslov bemyndiger transportministeren til at fjerne fredningen, som beskyttes via Fingerplan 2019.
Lokaludvalgets holdning
Lokaludvalget fraråder på det kraftigste udgravninger i Østre Anlæg og etablering af en skakt i Østre Anlæg.
Lokaludvalget mener, at en eventuel skakt i dette område skal ligge indenfor ”fodaftrykket” af den nuværende Østerport metrostation.
Klimapåvirkning i driftsfasen vil være stor
Nordlig løsning: 153.000 tons CO2e, sydlig løsning: op til 394.000 tons CO2e, dvs. en årlig drivhusgasudledning mellem ca. 19.000 til 49.000 tons CO2e i anlægsfasen over otte år.
Som referenceramme: CO2-udslip i Københavns kommune i 2022.
Samlet CO2e-udslip i 2022 på 811.143 tons, hvoraf vejtrafik som største sektor på 302.938 tons svarende til 37,4 % af det samlede udslip; læg hertil 69.249 tons CO2 fra såkaldt non-road industri.
Inden for vejtrafikken i 2022 var fordelingen som følger på transportmidler: Personbiler med et udslip på 212.297 tons udgjorde 70,1 % og lastbiltrafik med et udslip på 25.113 tons udgjorde 8,3 % ud af totalen fra vejtrafik på de 302.938 tons.
Sammenlignet med udslippet fra lastbiler på godt 25.000 tons i 2022 vil et maksimalt udslip fra lastbiler via gennemførelsen af sydlig løsning på 49.000
3/4
tons være et voldsomt spring i den københavnske klimabelastning fra trafikken.
Ændringer i biltrafikarbejdet
Ændringer i biltrafikarbejdet efter anlæg af Lynetteholm med tilhørende infrastrukturanlæg i form af Østlig Ringvej og M5, sammenlignet med en situation uden anlæg af Lynetteholm og infrastrukturprojekter:
Ændringer i biltrafikarbejdet vil blive ubetydelige i Indre By og brokvarterer (-1-2 %), bortset fra Østerbro (+ 3-4 %), og beskeden til meget stor stigning i de ydre bydele. Fremskrivningen peger på en stigning i trafikken på enkelte trafikårer gennem de indre bydele mod bl.a. Østlig Ringvej. For hele Københavns Kommune vil stigningen i trafikarbejdet som resultat af gennemførelse af projekterne være på 10-11 %.
Samlet konklusion
Er alle de nævnte påvirkninger acceptable eller kan man pege på alternative udviklingsveje? Det bør undersøges.
Alternativer til M5
Lokaludvalget beder om at få undersøgt S-banens udbygning med ny S-togstunnel – Eksprestunnelen som et delvist alternativ til M5.
Eksprestunnellen er en tunnelløsning fra Hellerup og evt. Emdrup i nord til København H i syd jf. Kommissorium for en helhedsplan for jernbanen i hovedstadsområdet.
Link: https://www.trm.dk/media/tqjlc1c4/kommissorium-for-helhedsplan-for-jernbanen-i-hovedstadsomraadet.pdf
Eksprestunnellen giver markant kortere rejsetider, høj frekvens og flere direkte forbindelser, samt redundans på S-banen. Eksprestunnellen giver potentielt næsten dobbelt så meget kapacitet på S-banen.
Tunnelen vil give en ny station ved Rigshospitalet, som herved får direkte togforbindelse fra store dele af Hovedstadsområdet og bliver en af Danmarks 10 største jernbanestationer. Der kan også tænkes stationer ved Vibenshus Runddel og ved Forum med skiftemulighed til metroen.
Der er brug for en udbygning af S-banetrafikken i Storkøbenhavn med mange flere afgange, så der er plads til de mange rejsende, der skal overflyttes fra bil til kollektiv trafik.
4/4
Allerede i dag er S-banen hele Storkøbenhavns ”Grønne Puls”. Men selv med den planlagte automatisering af driften med flere afgange, er der brug for mere kapacitet gennem selve København.
En eksprestunnel for S-tog binder hele Hovedstadsområdet sammen.
Metroens kapacitetsproblem under inderhavnen kan løses på anden vis end via bygning af ny metrolinje.
Med venlig hilsen
Bent Lohmann, forperson i Indre By Lokaludvalg

 

 

----------------------------------------------------------------------------

Botanisk Have

Botanisk Haves historie går tilbage til 2. august 1600, da den første have blev oprettet ved et kongeligt gavebrev ved de nuværende Fiolstræde og Krystalgade. Den var kun lille og anvendtes især af medicinere, indeholdt næppe meget andet de væsentligste lægeplanter, og kaldtes ofte "Studiegårdens hortus medicus". Dens midler var ringe og ofte tilfældige; en væsentlig støtte var en gave af 1200 kronedalere, som professor Rasmus Bartholin i 1696 skænkede så renterne kunne bidrage til havens vedligeholdelse. En egen gartner var ikke ansat, og hele haven var kun et vedhæng til en professorbolig hvor den tilfældigt indlogerede professor stod for havens dyrkning uanset hvilke interesser eller kundskaber han havde i den retning. Der har næppe været dyrket mere end cirka 200 arter, og de var ordnet alfabetisk. Efter Københavns brand i 1728, blev haven yderligere indskrænket, da der måtte tages grund fra den til gadeudvidelser. Denne botaniske have bestod indtil 1778, hvor den blev reduceret til lysthave til professorboligen.Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Botanisk_Have_%28K%C3%B8benhavn%29

 
 
 

Den Hirschsprungske Samling
Samlingen rummer dansk kunst fra det 19. århundrede. Guldalderen, Skagensmalerne samt 1890'ernes malere er rigt repræsenterede med hovedværker af bl. a. Eckersberg, Købke, Lundbye, Krøyer, Ancher, Hammershøi og Zahrtmann.

 

 

 

Statens Museum for Kunst
Danmarks nationalgalleri rummer maleri, tegning, grafik, skulptur og installationskunst fra 1600-tallet til i dag. Højdepunkter i hollandsk 17. årh. og dansk 19.årh. kunst med hovedvægt på dansk guldalder. International og dansk kunst fra den
moderne kunsts gennembrud til i dag.

 

 

 

Den Frie Udstillingsbygning

Bag dette udstillingssted står en af Danmarks ældste

kunstnersammenslutninger, Den Frie Udstilling.

Sammenslutningens historie går tilbage til 1893, hvor en gruppe kunstnere begyndte at arrangere deres egne udstillinger i protest mod Charlottenborgs censurerede udstilling. Blandt disse kunstnere var blandt andre, Hammershøi og J. F. Willumsen, hvis kunst tidligere blev anset for upassende. Det er ligeledes Willumsen, som har tegnet bygningen på Oslo Plads.

 

 

Brug de kulturelle tilbud i dine nærmeste omgivelser!

 Oplevede du ikke Nytårskoncert med Michala Petri og Lars Hannibal kan du her se hvad du gik klip af. 
-----------------------------------
 
 

 

Aktuel udstilling i SMK

Aktuel udstilling i Hirschsprung

Aktuel udstilling i Den Frie 

Østerbro lille Museum
 
Parkmuseerne
 
 Geologisk Museum
 
 Esajas Kirke
 
 Der tages ingen ansvar for inholdet i eksterne links